Potemkin Film & TV

Potemkin - Grundkursus og Masterclass

1. STARTSAMTALEN

Forløbet begynder med en grundig samtale med en af vores vejledere eller kursuslederen hvor I aftaler et forløb af byggeklodser, som vil være det rigtige for dig.

2. BYGGEKLODSERNE

POTEMKIN GRUNDKURSUS

Vi vægter teori og praksis lige højt, og efter en grundig gennemgang af teorien, vil du få mulighed for at praktisere den i et efterfølgende projekt. Vi lægger hovedvægten på fiktion, men kommer også omkring reklamefilm, dokumentar, TV og special effects. Derudover vil der være foredrag med gæsteundevisere fra filmmiljøet, studietur til København eller Cannes, hytteture og andre spændende ting.

POTEMKIN MASTERCLASS

Kurset har til formål at forbedre din fagspecifikke erfaring og gennem tre til seks større produktionsforløb klargøre og styrke din portefølje, så du kan søge ind på en filmskole i ind- og udland, finde dig en praktikplads eller anden beskæftigelse inden for miljøet. Der søges derfor elever som allerede har gennemført filmkurser, film/tv-grundforløb - eller på anden vis har erfaring med filmproduktion.

     Studieture

Hvert forår tager vi til Cannes Festival med vores nuværende og de gamle elever, der har lyst. Her får du oplevet en anden og måske endda mere glamourøs del af filmbranchen - og du får set en masse fede film.

Hver efterår tager Grundholdet på en tre-dages studietur til København. Her besøger vi bl.a. Den Danske Filmskole (billedet), Zentropa og andre relevante steder i film- og produktionsmiljøet, så du kan få et indblik i hvad mulighederne er efter din tid på Potemkin.

Studieturene er ikke gratis, men vi gør dem altid så billige, at det bør være muligt for alle at deltage.

     Afslutningsprojekt

Grundkursus slutter med et fem ugers afgangsprojekt, hvor der for alvor er mulighed for at gå i dybden med dét, du har lært - og når kurset er overstået, vil du have et klart billede af job- og uddannelsesmulighederne inden for film- og TV branchen.

TILVALG

Andre byggeklodser som er relvante for dig

     Studievejledning

Besøg og praktik på uddannelsesteder og studievejledninger

     Ansøgninger

Hjælp til at søge ind på uddannelse og til optagelsesamtale

     FVU dansk & matematik

Tilbud om undervisning på fire niveauer. Kan afsluttes med prøve

     Ordblindeundervisning

Bliv testet og få undervisning der passer til dig

     Jobpraktik

Bliv opkvalificeret, få nye jobmuligheder

3. RESULTATET

Du bliver klar på og får en plan for hvordan du når frem til uddannelse og job